English

KLIMA/MILJØ: Nu er der ikke længe til det store brag af konference i Bella Centeret i København.

KLIMA/MILJØ: Nu er der ikke længe til det store brag af konference i Bella Centeret i København. FNs klimakonference COP15 løber af stablen, og vi forbrugere bombarderes dagligt med information om bæredygtighed, og hvordan man kan blive eller ikke blive mere ”grøn”.

Men en af de førende franske filosoffer, Alan de Benoist, mener, at bæredygtighed – som jeg vil tro er en del af klimadebatten - ikke er vejen frem-

Hans metafor for en bæredygtig udvikling er et skib, der nedsætter farten, men alligevel har fast retning mod et klippeskær. For at vi kan redde verden skal der nulvækst til.

Om en af verdens største industrier – turisme - siger han, at "Vi bør indføre restriktioner i forhold til den forureningstunge masseturisme og begrænse den megen flytrafik. (Weekendavisen 7.8.). Det vil sige, at alle de tiltag mod en bæredygtig udvikling som branchen har gjort, herhjemme men specielt i udlandet, er spildte kræfter. Vi skal have nul vækst og trække følehornene tilbage. Tanken, at vi ikke skal rejse – både som forretningsrejsende eller på ferie – finder jeg absurd. Det, at vi rejser, er en nødvendig del af vores liv, og da turismeindustrien er en af verdens største industrier, vil det have katastrofale indvirkninger på lokal befolkningen verden over.

Bæredygtig udvikling er løsningen, for som Bruntlandrapporten definerede det helt tilbage i 1987, går det ud på, at ”bæredygtighed er det som skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov.” Det kan og skal alle brancher, inklusiv turisme. Det er bare ekstrem vigtig at ikke kun koncentrer sig om populistiske emner som CO2.

Bæredygtig udvikling er som en drage med tre hoveder; miljø, etik og lokal forankring.

For at få en reelt bæredygtig udvikling skal man kunne tæmme alle tre hoveder, ellers spyer dragen ild. Vigtigere er det at ikke kun se dette som et niche produkt; at branchen skal forholde sig til en bæredygtig udvikling, for så har Alan de Benoist ret, vi styrer stadigvæk lige imod klippen. Der er ikke en bæredygtig udvikling bare fordi 30 pct. af hotellerne er miljøcertificeret. Man kan vende den om og sige, at 70 pct. af dem forurener! Og kun at forholde sig til det ene paramenter af bæredygtighed er lodret forkert. Et eksempel nu er, at branchen er ved at snuble over det at gøre sig selv Co2 neutral. Sikkert fint for markedsføringen her op til COP15, men det har intet med en bæredygtig udvikling at gøre.

Med spænding ser man frem til VisitDenmarks handlingsplan for en bæredygtig udvikling af branchen som kommer – ja naturligvis - lige før COP15-mødet.

Lad os håbe, at de sætter tingene i perspektiv og forholder sig til dragens tre hoveder og ikke kun koncentrerer sig om miljøtiltag, samt tænker tværfagligt og inkludere alle aspekter i turismes livscyklus. Det kunne være egens udvikling og støtte til landdistrikter, hvor turismen kan spille en vigtig rolle i den lokale økonomiske udvikling.

På destinationsplan, f.eks. Blokhus og hele Jammerbugten, kan man udvikle en destinationsstrategi for at turisme bliver 100 pct. bæredygtig. Et godt værktøj kunne være at lave en Agenda 21 for turisme destinationen da kommunerne og regionerne herhjemme har en lovpligtig forpligtelse til at udarbejde strategier for lokal Agenda 21 i hver kommunal valgperiode. Virksomhederne på destinationen bør udarbejde en troværdig CSR – virksomhedens social ansvar.

En bæredygtig udvikling er mulig, en udvikling der styrer udenom klippen, og sikre en fremtid for alle. Den søger for at bruge turisme som en løftestang for destinationerne, vel og mærke at inkludere dragens tre hoveder – miljø, etik og lokal forankring. Det er op til de nationale men især de lokale politikere at give turismen støtte og råderum til at omdefinere turisme til 100 % bæredygtig turisme.


Nordjyske Online 9. november 2009


Se online: Nordjyske