Niels Riis Jensen grundlagde WST i 1997 og har en lang erfaring i turismebranchen. Han startede ved Tjæreborgs rejselederskole i 1986, var derefter ansat hos Centrum Turist i Århus, hvor han bl.a. arbejdede i Barcelona, Spanien og Rimini i Italien. Senere kom han til Star Tour, hvor han arbejdede i Eilat i Israel, Mytilini i Grækenland, Phuket i Thailand, Marmaris i Tyrkiet, Mombassa i Kenya, Sunny Beach i Bulgarien samt i London. I Marmaris var han personalechef og daglig leder. I Kenya og Bulgarien var han destinationschef. I London arbejdede han bl.a. med kvalitetssikring samt arbejdede som daglig leder for Star Tours datterselskab Star Tour of Scandiavia, som var et rejsebureau.
Niels Riis Jensen var i en årrække ansvarlig for markedsføring af Den Grønne Nøgle, hvilket inkluderede ansvar for internationale relationer. Den Grønne Nøgle er overnatningssektorens internationale miljømærke. Ydermere har han været ansvarlig for Green Globes nordiske kontor. Green Globe er et international miljømærke for destinationer og virksomheder.
Igennem 12 år har Niels Riis Jensen arbejdet som international konsulent med speciale i udvikling af bæredygtige koncepter. Det har bragt ham til Estland, Rusland, Polen, Bulgarien, Rumænien, Jordan, samt Cambodja. På alle projekterne har han været ansvarlig for at udvikle bæredygtig turisme. Projekterne har ofte været i samarbejde med andre konsulentfirmaer, bl.a. COWI, Carl Bro og andre store europæiske firmaer.
Han har en uddannelse fra University of Birmingham, hvor han har en universitetsgrad i Hospitality Management. Fra Københavns Universitet har han en Master i Afrikanske studier og fra Aalborg Universitet har han taget første del af Humanøkologi uddannelsen. Han er certificeret miljørevisor og er medlem af The Tourism Society i London.
Niels Riis Jensen bor på Frederiksberg hvor han bor sammen med sin kone Johanna Lassenius og deres sønner August og Bernhard.